Copyright Agent - Betal ikke

SENESTE NYT: Fredag d. 12/9.
Da jeg i dag modtog endnu et trusselsbrev fra Copyright Agent med endnu et forsøg på pengeafpresning meldte jeg sagen til politiet.
I rykkeren fra dette famøse firma, der har 171 klager på Trustpilot, tillod man sig at påstå at jeg har anvendt et billede Skanpix skulle have en copyright til. Dette er en lodret løgn. Du kan her ser at billederne på denne side IKKE er omfattet af Scanpixs såkaldte copyright.
Her er en generel anmeldelse af Copyright Agent:
https://markedsmeninger.dk/copyright-agent/
Lad dig ikke afskrække - de har ikke en sag uanset om billeder er omfattet af Ophavsret eller ej. Det kan kun en domstol afgøre, og det vil ikke falde ud til andre end din fordel
Har du været udsat for, at et tvivlsomt firma Copyright Agent har fremsat ublu betalingskrav er det vigtigt, at du ikke lader dig afskrække
Betal ikke til Copyright Agent – her er forklaringen hvorfor!
Mange vil sikkert spørge sig selv, om man virkelig skal betale det beløb, som Copyright Agent kræver, for på den måde at undgå retlige skridt for ulovligt offentliggjorte billeder.
Men det, at du offentliggør andres billeder, er ikke automatisk en ophavsretskrænkelse
Det kan virke skræmmende at modtage krav fra Copyright Agent med information om, at man angiveligt skulle have gjort sig skyldig i ophavsretskrænkelse for de billeder, man f.eks. har offentliggjort på sin hjemmeside, og dermed skal man betale penge til Copyright Agent.
Dette er intet andet end ren skræmmekampagne – BETAL IKKE!
Det er først og fremmest ikke Copyright Agent, der bestemmer, hvilken skade der er sket, og dermed heller ikke har retten til at afgøre, hvilket beløb der skal betales for, at billeder bruges "ulovligt".
Copyright Agent har som forretningsmetode kun at skræmme folk med anonyme e-mails – lad dig ikke skræmme af bedragere. Det er ikke bare en uetisk forretningsmetode. Det er en ulovlig forretningsmetode, der kan sidestilles med pengeafpresning.
Ofte er det slet ikke en ophavsretskrænkelse at offentliggøre andres billeder. Copyright Agent har kun som forretningsmetode at skræmme med retlige skridt, som i virkeligheden ikke har nogen virkning overhovedet. Det er endda til din egen fordel, at sagen faktisk havner ved Byretten, så spørgsmålet kan blive afgjort.
Kun en domstol kan fastslå et krav
For at et krav skal fastslås, kræves det, at Copyright Agent henvender sig til en domstol, for at kravet kan blive stadfæstet. Hverken Copyright Agent eller et inkassofirma har mulighed for at trylle et fastslået krav frem uden en domstols afgørelse. Copyright Agent forsøger altså blot at skræmme folk til at betale penge for opdigtede krav.
Spørgsmålet er så om de påståede billeder du skulle have brugt har ophavsretlig beskyttelse? At være ophavsmand til billeder betyder ikke, at andre mennesker er forbudt at bruge billederne og skal betale dyrt, hvis de skulle komme til at gøre det.
De billeder, som Copyright Agent forsøger at inddrive penge på, har ingen værkshøjde. Værkshøjde referer til, om et billede eller lignende besidder en tilstrækkelig bonitet, dvs. at det er et unikt værk. Et værk, det kan være en tekst, et billede, en illustration, en bygning, et teaterstykke, en bog, en film, et stykke musik mm, skal bære præg af skaberens ideer og kreativitet
Lad os tage udgangspunkt i, at du har offentliggjort en befærdet vej. En vej har ingen værkshøjde og kan altså nemt fotograferes af både dig og mig i morgen. Billedet har altså ikke automatisk en ophavsretlig beskyttelse.
Skulle det være sådan, at sagen prøves i retten, kan afgørelsen kun blive på den måde, at man eventuelt forbydes at bruge billedet under trussel om bøde. Så en bøde kan først blive aktuel, hvis man fortsætter med at bruge billedet og dermed bryder et eventuelt forbud, som domstolen har fastsat. Bøde er en trussel om bøder, hvis man fortsætter med at offentliggøre det samme billede. Gør man ikke det, kan Copyright Agent IKKE opkræve betaling.
Man skal også opfylde visse kriterier for at opnå en ophavsretlig beskyttelse, og det afgøres af en domstol. Det er altså en domstol, der afgør, om billeder har en ophavsretlig beskyttelse – ikke Copyright Agent. At være ophavsmand er ikke det samme som automatisk at have en ophavsretlig beskyttelse af sine billeder.
Hvis du modtager en henvendelse fra Copyright Agent skal du gemme de oplysninger der angiver stedet, hvor du skal betale (betalingskonto, identifikations-oplysninger etc.). Gør som jeg - foretag derefter en politianmeldelse med henvisning til, at det ulovlige firma Copyright Agent ulovligt har forsøgt at lokke dig til at overføre penge til dem. Det bedste er at sagsøge Copyright Agent, og har du ikke råd til selv at betale eventuelle sagsomkostninger skal du første tjekke din indboforsikring om den dækker retshjælp. Advokatsamfundet har en udmærket hjemmeside med oplysninger om retshjælp og fri proces, se https://www.advokatsamfundet.dk/din-advokat/gratis-radgivning/retshjaelp-og-fri-proces/
Hvis du i øvrigt tjekker Copyright Agents offentliggjorte årsregnskaber vil du se at de økonomiske nøgletal er så små at de eksorbitant beløb de opkræver for såkaldt uretmæssig brug af billeder kan udgøre det mest af firmaets omsætning og økonomiske resultater.